Search
titleName

INNOVATIONSMILJØER

De 4 godkendte innovationsmiljøer investerer på vegne af staten i nye innovative virksomheder. De er Pre-Seed Innovation, Syddansk Innovation, CAPNOVA og Borean Innovation. De enkelte miljøer har flere afdelinger fordelt rundt omkring i Danmark.

Investeringerne foretages i nye iværksættervirksomheders tidlige risikofyldte faser. Der er fokus på startups/nye virksomheder, der udvikler produkter (eller services) med højt vidensindhold. Det kan eksempelvis være et højteknologisk produkt eller en forskningsbaseret opfindelse.

Typisk kan et innovationsmiljø investerer op til 6 mio. kr. i en kombination af kapitalindskud og lånekapital. Der er således ikke tale om tilskud/støtte. Innovationsmiljøerne investerer også ofte i syndikering med danske business angels, seed- og venture capital fonde og investeringsselskaber.

De 4 innovationsmiljøer råder samlet over en statslig bevilling på ca. 200 mio. kr., der årligt resulterer i investering i ca. 60 nye virksomheder, hvoraf ca. 40 % udspringer fra en forskningsinstitution.

Hvad er Inno-Overblik: Inno-Overblik har til formål at skabe et forbedret overblik over tiltag og aktører i det danske startup økosystem (det danske erhvervsfremmesystem) til gavn for iværksættere, startups og vækstvirksomheder.

Showing 4 from 4 Items

Count:
Sort by:
Order:

Like Inno-Overblik på Facebook