Med EY Entrepreneur Of The Year hylder Ernst & Young Danmarks og verdens bedste vækstskabere. Dem, der tør forfølge successen og skrue op for tempoet, innovationen og vækst. Dem, der ser længere ud over horisonten end andre og bidrager til at skabe fremtiden.

Formålet med konkurrencen er at sætte fokus på og anerkende Danmarks og verdens dygtigste iværksættere. Ernst & Young ønsker gennem EY Entrepreneur Of The Year at sætte entrepreneurskab og vækst på dagsordenen og invitere til debat om, hvordan vi i Danmark kan skabe et miljø, hvor innovation og kreativitet kan spire.