Fonden for Entreprenørskab støtter studerende og ph.d. studerende med gode idéer. Målet er at fremme iværksætteri som karriere vej.

Hvem kan søge: Har din idé potentiale og er du studerende eller ph.d. studerende indskrevet på en videregående uddannelse i Danmark, eller går du på en ungdomsuddannelse (og er over 18 år) i Danmark og har du mod på iværksætteri? Så kan du søge om et mikrolegat hos Fonden for Entreprenørskab.

Hvad kan søges: Fonden for Entreprenørskab støtter med to typer af legater:

  • Mikrolegat til studerende med en idé på idéstadiet – uden cvr nr. Her kan søges op til 25.000 kr. til at dække de tidligste omkostninger inden virksomhedsopstart.
  • Mikrolegat til studerende der netop har oprettet et cvr nr. Her kan søges op til 50.000 kr. til blandt andet at nå et modenhedsstadie for at opnå anden vækstkapital. Dette Mikrolegat kræver 25% egenfinansiering oven i legatet.