Studentervæksthus Aarhus er forankret på Aarhus Universitet og danner ramme om en række tilbud til studerende, der ønsker at arbejde med iværksætteri sideløbende med deres studier.

Tilbuddene inkluderer fx adgang til fysiske (kontor- og møde)faciliteter, rådgivning, netværk, workshopforløb, morgenmøder og konferencer. Tilbuddene er målrettet studerende, der er nysgerrige på iværksætteri og iværksætterrelaterede emner og eventuelt ønsker at få afklaret om iværksætteri kunne være noget for dem. Man behøver altså ikke være parat til at starte virksomhed – eller have en idé til en virksomhed.

Studentervæksthus Aarhus samarbejder med en lang række aktører på iværksætter-, innovations- og entreprenørskabsfeltet, samt relevante erhvervstilbud og virksomheder. Dels for at støtte op om iværksættermiljøet i Aarhus, dels for at kunne hjælpe de studerende bedst muligt.

Address

Our Address:

Studentervæksthus Aarhus, Møllevangs Allé 142, 8200 Aarhus N